Fri fragt ved køb over 349 kr

Søg
Close this search box.

Stort udsalg! spar 15% med koden: sommer24

Guide: Chakraer og krystaller

Healende chakraer krystaller

Hvad er chakraer?

Ifølge gamle indiske overbevisninger er chakraerne kroppens energicentre. Selve ordet chakra kommer fra sanskrit og betyder hjul. Det menes nemlig, at chakraerne er energihjul, som, med deres rotation, er med til at balancere den menneskelige krops energier og energistrømme.

Der er i alt 7 chakraer, som hver knytter sig til forskellige områder af kroppen startende fra det nederste af rygsøjlen ved lænden og op til toppen af hovedet.

Hvert chakra forbindes med en bestemt farve, som repræsenterer energien i det enkelte chakra. Eksempelvis har rodchakraet farven rød, som associeres med lidenskab og vitalitet, mens solar plexus chakraet har farven gul, der er kendetegnet ved personlig kraft og en stærk selvtillid.

Sådan balancerer du dine chakraer

Hvis kroppen eller sindet er i ubalance, kan dine chakraer, og dermed dine energistrømme, blive blokerede. Det kan føre til fysiske såvel som psykiske problemer som fx depression, angst eller fysisk sygdom. 

Du kan genoprette balancen i dine chakraer på forskellige måder, eksempelvis via meditation, yoga eller energihealing. 

Chakraer og krystaller hænger uløseligt sammen. Krystaller er nemlig et af de mest effektive redskaber at benytte, når du vil genoprette balancen i dine chakraer. De bruges ofte, fordi de menes at indeholde bestemte energier og vibrationer, der hjælper med at aktivere chakraerne og få gang i deres energistrømme igen.

Her kan du læse mere om de syv forskellige chakraer og klikke dig videre til en oversigt over de krystaller, der passer til hvert chakra

De 7 chakraer og deres tilsvarende krystaller

Rod Chakraet

Rodchakra

Muladhara

Rodchakraet er den første af de 7 chakraer. Det er forbundet med det nederste af rygsøjlen lige ved halebenet og repræsenterer den fysiske verden, herunder jorden og kroppen.

Rodchakaet er kendetegnet ved farven rød, en energifuld, varm og kraftfuld farve, som, ifølge chakrasystemet, forbindes med lidenskab, vitalitet og jordbundenhed.

Et balanceret rodchakra skaber harmoni i forhold til vores følelsesliv og giver en grundlæggende fornemmelse for stabilitet og tryghed. Med et rodchaka i balance, opnås altså en følelse af at have jordforbindelse og være tryg i sine omgivelser og relationer til andre.

Et rodchakra i ubalance typisk skabe følelser af angst, utryghed og at være rodløs eller uden jordforbindelse.

De fysiske symptomer på et rodchakra i ubalance kan være smerter i lænden eller problemer med fordøjelsen.

Hara Chakraet

Harachakra

Svadhisthana

Harachakraet, eller det sakrale chakra, er det andet chakra og er placeret lige under navlen.

Harachakraet er kendetegnet ved farven orange, som repræsenterer følelser, kreativitet og seksualitet. Harahakraet er i centrum for menneskets følelsesmæssige og fysiske velvære. Når harahakraet er i balance, vil man derfor opleve en stærk følelse af vitalitet og nydelse.

Er harahakraet til gengæld i ubalance, kan det lede til symptomer som fx problemer med seksualiteten, dårligt selvværd eller problemer med at udtrykke sine følelser på en sund måde.

Du kan balancere og aktivere harahakraet gennem meditation, hvor du forestiller dig en orange kugle af energi, som pulserer fra den nederste del af din mave.

Supplér gerne med orange krystaller, som du kan placere på harahakraet eller holder i hånden for at styrke visualiseringen.

Solar Plexus Chakraet

Solar Plexus Chakra

Manipura

Det tredje chakra, Solar plexus chakraet, er placeret i mellemgulvet, også kendt som solar plexus.

Solar plexus chakraet er kendetegnet ved farven gul, som repræsenterer selvtillid, selvværd og personlig kraft.

Når solar plexus chakraet er i balance, vil man typisk oplevelse en følelse af klarhed, målrettethed og indre styrke.

Er solar plexus chakraet til gengæld blokeret eller ude af balance, kan det lede til symptomer, som varierer fra alt til problemer med fordøjelsen, dårligt selvværd og en følelse af manglende motivation.

Du kan med fordel afbalancere dit solar plexus chakra ved at styrke din krops kerne. Det kan eksempelvis gøres gennem yogastillinger med fokus på “Core”, altså kroppens kerne.

Hjertechakraet

Hjertechakra

Anahata

Det fjerde chakra kaldes hjertechakraet og er placeret i midten af brystet lige ud for hjertet.

Hjertechakraet er kendetegnet ved farven grøn, der først og fremmest repræsenterer kærlighed, men også medfølelse og følelsesmæssig forbindelse.

Når hjertechakraet er i balance, vil man typisk opleve en følelse af indre harmoni og kærlighed til sig selv såvel som til andre.

Er hjertechakraet derimod ikke i balance, kan det lede til hjerteproblemer samt psykiske problemer som angst eller ensomhed.

Ønsker du at aktivere hjertechakraet, kan du benytte dig af yogastilliger såsom kobra- eller kamelstillingen, som er med til at åbne hjertet op. Du kan også med fordel bære en lommekrystal i fx. rosakvarts, som er med til at styrke processen med at åbne dit hjerte.

Halschakraet

Halschakra

Vishuddha

Halschakraet, som er det femte chakra, sidder ved halsområdet lige omkring den lille runding over brystbenet.

Dette chakra er tilknyttet farven blå, som repræsenterer klarhed og evnen til at udtrykke sig tydeligt og autentisk.

Når halschakraet er balanceret, oplever man typisk en følelse af tydelighed i sin evne til at udtrykke sig.

Er halschakraet derimod ude af balance, kan det give udslag som ondt i halsen eller problemer med at formulere sig klart både fysisk, men også følelsesmæssigt.

Når du sørger for at balancere dit halschakra, styrker du generelt din evne til at udtrykke dig kreativt og til at kommunikere mere direkte og oprigtigt. Det kan hjælpe dig personligt såvel som i dine sociale relationer.

Tredje øje eller pandechakraet

Tredje øje - Pandechakra

Ajna

Kroppens sjette chakra kaldes pandechakraet eller “Det Tredje Øje”. Som navnet hentyder til, er det placeret i panden lige mellem øjnene.

Pandechakraet har farven indigoblå, som repræsenterer opfattelsesevnen og spirituel indsigt.

Når pandechakraet er i balance, fører det typisk til følelser af åndelig forbindelse, klarhed og indre visdom.

Et blokeret pandechakra kan lede til eksempelvis hovedpine, problemer med koncentrationen og en følelse af åndeligt fravær eller manglende spirituel forbindelse.

Yogastillinger til at balancere pandechakraet er fx barnets stilling eller hunden.

Et stærkt pandechakra betyder øget åndelig indsigt og intuition og et mere indsigtsfuldt liv.

kronechakraet

Kronechakra

Sahasrara

Kroppes syvende og sidste chakra, nemlig kronechakraet, er placeret opadvendt helt i toppen af hovedet.

Dette chakra er forbundet med farven violet eller farven hvid og repræsenterer guddommelig forbindelse, åndelig oplysning og universel bevidsthed.

Når kronechakraet er i balance, opleves en stærk fornemmelse af åndelig forbundethed samt indre klarhed og spirituel ro.

Et kronechakra i ubalance giver derimod symptomer som hovedpine, en følelse af forvirring samt manglende åndelig forbindelse.

Yoga, meditation og energihealing med fokus på åndelig oplysning og forbindelse er effektive redskaber til at arbejde med at balance kronechakraet.

Når du arbejder med at balancere dit kronechakra, udnytter du din universelle spirituelle forbundethed med verden. Det kan hjælpe dig til et mere oplyst og åndeligt tilfredsstillende liv.

Læs også vores guide "Hvilken krystal passer til dit stjernetegn?" hvor du får masser af viden om, hvilke krystaller, der passer bedst til forskellige stjernetegn.

Chakraer og krystaller - se vores udvalg

*Disclaimer

Det er vigtigt at bemærke, at krystallers helbredende egenskaber ikke er videnskabeligt bevist og ikke bør bruges som erstatning for medicinsk behandling.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få 15% på din første ordre

Skriv dig op og modtag masser af spændende nyheder om alt indenfor krystaller, smykker og spirituel interiør samt tilbud fra shoppen.